Ofte er det en kommune der inviterer mig til at holde et foredrag for de lokale foreningers frivillige, eller til at stå for et kursus på en aften eller en dag. Eller et forløb for de frivillige fordelt over flere aftener/dage. Næsten alt kan lade sig gøre. Jeg har også holdt foredrag for ansatte i kulturafdelingen m.fl.
Nøgleordene er inspirerende og nytænkende – og budskaberne handler om struktur og konkrete værktøjer til de frivillige.

På både kurser og foredrag får deltagerne en masse inspiration og ikke mindst konkrete værktøjer, som de umiddelbart kan benytte hjemme i foreningen.
Med energi og godt humør, bliver deltagerne inspireret til at arbejde på en ny måde hjemme i foreningens bestyrelse.
Eksempel – bedre økonomi
Denne aften handler om, hvordan vi får en bedre økonomi i den lokale forening. Dette er IKKE et kasserer kursus, men inspiration til, hvordan bestyrelsen kan skabe rammerne får, at foreningen får en bedre økonomi, uden af skulle sælge lodsedler eller støve byen rundt for at få sponsorater på 500 kr.
Få erfaringer og konkrete værktøjer, så I let kan komme i gang hjemme i jeres egen forening.
Eksempel – kunstig intelligens
Aftenens emne handler om, hvordan vi kan gøre arbejdet i den lokale forening lettere. Det bliver lettere at finde ny frivillige, lettere at løse konflikter, lettere at tage imod nye, lettere at revidere hjemmesiden og meget mere! Målgruppen er personer der aldrig har benyttet kunstig intelligens – eller har begrænset erfaring.
Du får konkrete værktøjer som er lige til at bruge hjemme i jeres forening.